Nordiske ingredienser og urter behøver ikke at koste som specialvarer. Havre, kål, rodfrugter, dild og persille kan danne grundlag for måltider med tydelig smag og et overskueligt råvarebudget. Indkøbet bliver ofte dyrere, når små bakker friske urter, særlige bærpulvere og portionspakkede produkter havner i kurven uden en konkret plan. Se derfor både på kiloprisen og på, hvor meget du faktisk får brugt. Priserne nedenfor er regneeksempler, ikke aktuelle tilbud.
Nordiske ingredienser med lav pris pr. portion
Begynd med de råvarer, der fylder på tallerkenen. Havregryn, kartofler, gulerødder og hvidkål giver plads i budgettet til mindre mængder af dyrere smagsgivere som peberrod, solbær eller friske krydderurter. Nordisk mad kræver ikke, at hver ingrediens er sjælden eller købt i en specialbutik. Nordisk mad, som restaurantgeist.dk
præsenterer i en restaurantkontekst, kan i hverdagen bygges op omkring få sæsonråvarer.
Koster et kilo kartofler eksempelvis 16 kr., er råvareprisen 4 kr. for en portion på 250 gram før skrælning. Et kålhoved til 20 kr., som rækker til fem måltider, koster tilsvarende 4 kr. pr. måltid. Brug samme beregning til dine egne indkøb. Det giver et mere brugbart sammenligningsgrundlag end pakkens pris alene.
Sæson og oprindelse påvirker regnestykket
Friske jordbær uden for den danske sæson og urter i små potter om vinteren kan fylde mere i budgettet end lagergrøntsager. Lad derfor sæsonens udvalg styre opskriften frem for at købe alle ingredienser til en fast menu. Er friske bær dyre, kan en mindre portion frosne bær give smag til grød eller kompot. Følg pakkens anvisninger om tilberedning.
Skeln samtidig mellem nordiske madtraditioner og nordisk oprindelse. Havre, dild og æbler indgår i nordisk madlavning, men varen på hylden kan være dyrket andre steder. Læs oprindelsesangivelsen, hvis dyrkningsstedet har betydning for dit valg. Sammenlign derefter pris, mængde og anvendelse. En bestemt oprindelse giver ikke nødvendigvis mere for pengene.
Nordiske urter som friske, tørrede og frosne
Vælg friske urter, når deres konsistens er en del af retten. Dild på kartofler og purløg på æggemad bruges direkte, mens tørrede urter ofte passer bedre i retter, hvor de får tid til at afgive smag. Frossen dild kan eksempelvis bruges i en varm sauce, men har ikke samme struktur som frisk.
Sammenlign ikke kun prisen på pakken. Køber du en bakke til 15 kr. og kasserer halvdelen, har du stadig betalt 15 kr. for den mængde, du får brugt. En større pose fra fryseren kan derfor være billigere pr. måltid, selv om købsprisen er højere. Tjek også, om produktet indeholder salt eller andre ingredienser, før du sammenligner vægten.
Giv hver råvare flere opgaver
En indkøbsplan behøver ikke at bestå af syv forskellige retter med hver sin lange ingrediensliste. Køb eksempelvis ét kålhoved til både råkost, pandestegt kål og suppe. Et bundt persille kan bruges som drys den første dag og hakkes til en dressing den næste. Rene, friske stilke kan give smag til en bouillon.
Fordel urterne, allerede når du pakker indkøbene ud. Læg den portion til side, som skal bruges frisk, og frys resten i små portioner, mens kvaliteten stadig er god. Skriv indhold og dato på beholderen. En anonym klump i fryseren bliver let liggende, mens du køber en ny bakke.
Små portioner hjemmelavet tilbehør kan betale sig
Urtesmør, bærkompot og syltede rødløg kan laves i beskedne mængder med almindeligt køkkenudstyr. Besparelsen afhænger dog af, hvad du allerede har. Skal du købe eddike, sukker, glas og krydderier til én lille portion, bliver det første indkøb dyrere, end opskriftens råvareberegning umiddelbart antyder. Resterne af ingredienserne kan bruges senere, men kun hvis de faktisk indgår i din madlavning.
Regn også energiforbruget med ved længere kogning eller tørring. En lille portion kompot, der tilberedes kort i en gryde, har et andet regnestykke end urter, der tørres i ovnen i flere timer. Lav først en mængde, du realistisk får spist. Følg en egnet opskrifts anvisninger om opbevaring og holdbarhed, og regn ikke med, at hjemmelavet tilbehør holder lige så længe som et uåbnet industriprodukt.
Kan det betale sig at dyrke sine egne krydderurter?
Det afhænger især af dit forbrug og dine startudgifter. Frø, jord, potter og eventuel belysning skal betales, før du kan sammenligne prisen med de bundter eller bakker, du ellers ville købe. Bruger du eksempelvis 90 kr. på at komme i gang og undgår seks køb til 15 kr., er startudgiften dækket i dette forenklede regnestykke. Vand og eventuelt strømforbrug kommer oveni.
Begynd med en enkelt urt, du bruger ofte, som purløg. Brug en eksisterende krukke med drænhul frem for at købe udstyr til flere sorter på én gang. Vælg en placering, der passer til plantens behov for lys, og vurder efter en sæson, hvor meget du faktisk har høstet og brugt.
Er det billigere at samle urter i naturen?
Selve råvaren kan være gratis, men turen koster stadig tid og eventuelt transport. En køretur alene efter en lille håndfuld urter kan derfor koste mere end et indkøb tæt på din bolig. Samler du spiselige urter på en tur, du allerede skulle på, ser regnestykket anderledes ud.
Tag kun planter, du kan identificere sikkert, og undersøg reglerne for indsamling på det konkrete sted, før du plukker. Er du i tvivl om en plante, så lad den stå. Undgå steder med risiko for forurening, og husk, at skylning ikke fjerner alle former for forurening. Skyl høsten grundigt, og pluk kun den mængde, du har en konkret anvendelse til.