Nordkraftudstillingen i PixlArt

Nordkraftudstillingen genopstår efter to års pause. Efter henvendelse fra PixlArt i Øster Vrå er Nordkraftudstillingen flyttet ud af Aalborg til hjertet af Vendsyssel.

PixlArt er et eksperimenterende nonprofit og prisbelønnet udstillingssted, som primært udstiller digitale fotos. Stedet er støttet af Statens Kunstfond, Realdania med flere. Udstillingsstedet har det næststørste besøgstal i Nordjylland, efter Kunsten i Aalborg. PixlArt ønsker, at give Nordkraftudstillingen mulighed for at bruge deres lokaler og udearealer. Her er plads til alle de medier og udtryk som en censureret udstilling indeholder. ”Plads til hele verden”, som de siger i PixlArt.

Nordkraftudstillingen kan ikke få armene ned og ser frem til at genopstå som NK20, midt juli til midt september 2020. Der forventes at åbne for tilmelding i begyndelsen af maj.

På trods af sin dvale, har Nordkraftudstillingen ikke ligget på den lade side. Der er truffet aftale med fem spændende og højt profilerede kunstnere som censorer.

“Where would we be without an honest powerful visual interpretation? This is what artists bring to Nordkraftudstillingen and Nordkraftudstillingen gives people a unique access. “ citat Nina Saunders, London, censor 2016.

Nordkraftudstillingen
Kontakt: info@nordkraftudstillingen.dk
Nordkraftudstillingen på Facebook
Nordkraftudstillingen
Edgar Funchs Vej 1, 9000 Aalborg
Tlf. 71992498